AVIZ

Nyt mediesamarbejde skal producere otte serier hvert år fra 2024

Pressemøde på Huset

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Samarbejdet går under navnet New8 og ønsket er, at det skal styrke det nordiske og europæiske samarbejde.

Det forklarer dramachef Henriette Marienlund på en pressekonference ved film- og tv-eventet Mercato Internazionale Audiovisivo (MIA) i Rom.

– Det betyder, at vi kan vise endnu mere public service-fiktion, uden at det koster os mere.

– Derfor er vi meget glade for, at det er lykkedes at gå sammen om at skabe en stærk, lokal position i et marked, der ellers er domineret af internationale kommercielle streamingtjenester, siger hun på pressekonferencen.

De første titler vil blive præsenteret senere på året, og de vil være klar til seerne i løbet af 2024.

Det er medier fra Tyskland, Holland, Belgien, Norge, Sverige, Finland og Island, der er med i samarbejdet.

Samarbejdet er en co-produktion, så parterne selv står for deres bidrag, ud fra hvad de tænker, fungerer i deltagerlandene.

– Vi kender kvaliteten af hinandens dramaproduktioner og er overbeviste om, at europæisk fiktion blot vil blive endnu bedre gennem udveksling af viden og ekspertise mellem deltagerne i New8, siger Henriette Marienlund i pressemeddelelsen.

New8 tager udgangspunkt i det nordiske samarbejde i Nordic Twelve (N12) om co-produktion af dramaserier, lyder det i pressemeddelelsen.

Det har været i gang siden 2018 og har givet mere end 60 serier. Det er blandt andet “Carmen Curlers” fra DR og den norske serie “Exit” fra NRK.

New8 er foreløbig en aftale på tre år, men det er intentionen ifølge DR, at den skal fortsætte.

/ritzau/

Andre læser også