AVIZ

Nyt hærværk mod McDonald’s – flere ruder knust i Tilst

Groft hærværk mod McDonald''s i Tilst

Det oplyser Østjyllands Politi i sin officielle døgnrapport. Størstedelen af facadens ruder er smadret. Politiet oplyser, at man undersøger, om hærværket er politisk motiveret.

Sagen blev opdaget, da ansatte dukkede op for at åbne fastfood-restauranten klokken 05.25.

Ifølge politiet er der tale om groft hærværk.

Vagtchef ved Østjyllands Politi Mikkel Møldrup fortæller, at der ikke umiddelbart er meldinger om, at det er genstande, der er smidt gennem ruderne. I stedet er der formentlig brugt en form for værktøj, lyder det.

Politiet er søndag formiddag fortsat til stede ved restauranten. De er blandt andet ved at indhente videoovervågning, fortæller vagtchefen.

Sagen kommer kort tid efter tilfælde andre steder i landet, hvor der er sluppet levende mus og rotter ind på McDonald’s i Glostrup, Odense og senest Slagelse.

I hvert fald en af sagerne forbindes med de aktuelle krigshandlinger i Mellemøsten.

På sociale medier har der ifølge flere medier været vist en video, som tilsyneladende kan forbindes til episoden i Odense, hvor rotter kastes ind på stedet.

Hen over videoen står der “Boykot MCD/Israel”, ligesom der vises et palæstinensisk flag og en hånd, der laver fredstegn.

Også i England er noget tilsvarende sket.

Flere britiske medier har beskrevet, hvordan en mand tidligere på ugen slap rotter løs i en McDonald’s-restaurant i Birmingham, mens han råbte “Befri Palæstina”.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters viser videoer på sociale medier, at manden bærer, hvad der ligner et palæstinensisk flag om hovedet. I en kasse har han dyrene, hvoraf nogle var farvet grønne og røde.

Efterfølgende kan han ifølge Reuters høres råbe: “Fuck Israel”.

McDonald’s vil ikke kommentere baggrunden for episoderne på de danske restauranter. Men kommunikationschef Fannie Pramming bekræfter, at der har været to hændelser i weekenden.

– Begge er meldt til politiet, og vi har derfor ikke yderligere at tilføje, lyder det i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere