AVIZ

Nye uroligheder i al-Aqsa-moskeen i Jerusalem

ISRAEL-PALESTINIANS-CONFLICT-ISLAM-JUDAISM-RAMADAN-RELIGION
ISRAEL-PALESTINIANS-CONFLICT-ISLAM-JUDAISM-RAMADAN-RELIGION (Ahmad Gharabli/Ritzau Scanpix)

Det oplyser vidner til Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet er israelsk politi brudt ind i moskéen, hvorefter det har forsøgt at evakuere palæstinenserne, som befandt sig derinde.

Reuters skriver endvidere, at det israelske politi endnu ikke har kommenteret sagen.

Betjentene har blandt andet skudt med gummikugler.

Natten til onsdag opstod der ifølge Reuters et sammenstød mellem israelsk politi og palæstinenserne inde i al-Aqsa-moskeen.

Det resulterede i, at 12 personer blev såret, mens over 350 personer blev anholdt.

I en udtalelse skrev israelsk politi ifølge AFP, at de anholdte personer havde barrikaderet sig inde i moskéen, og at de havde kastet med sten mod betjente samt affyret fyrværkeri.

Inden anholdelserne affyrede politiet blandt andet chokgranater for at tømme moskéen, hvor de tilstedeværende havde været til bøn i anledning af ramadanen.

Hændelsen, der skete natten til onsdag, er ikke faldet i god jord hos flere lande og organisationer, som har rettet kritik mod det israelske politi.

Blandt andet har FN’s generalsekretær, António Guterres, kaldt billederne fra al-Aqsa-moskéen for “chokerende og forfærdelige”. Det siger hans talsperson ifølge AFP.

Derudover har den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, udtalt, at politiet har krydset en “rød linje” ved at træde ind i den hellige bygning.

Imens har Canadas premierminister ifølge Reuters udtrykt bekymring over sammenstødet. Onsdag har han opfordret den israelske regering til at sørge for at dæmpe spændingerne.

Også i USA frygter man en eskalering af konflikten. John Kirby, talsmand for Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd, fortæller, at USA er “ekstremt bekymret over den fortsatte vold”. Det skriver AFP.

al-Aqsa-moskéen er et af de helligste steder inden for islam. Moskéen ligger i Østjerusalem på Tempelbjerget, som er helligt for både jøder og muslimer.

/ritzau/

Andre læser også