AVIZ

Nye store protester fører igen til sammenstød i Frankrig

Tenth day of national strike and protest in France against the pension reform
Tenth day of national strike and protest in France against the pension reform (Nacho Doce/Reuters)

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Billeder fra Frankrig viser store menneskemængder samlet for at ytre deres utilfredshed med præsident Emmanuel Macrons pensionsreform.

Det er den tiende dag med protester og strejker arrangeret af franske fagforbund siden midten af januar. Det skriver AFP.

Frankrigs indenrigsministerium vurderer, at omkring 740.000 personer tirsdag har været på gaden for at protestere. Det er færre end de 1,09 millioner, som ministeriet vurderede var på gaden torsdag i sidste uge.

Ifølge fagforbundet CGT har over to millioner tirsdag været på gaden. Det er også væsentligt lavere end sidste uges estimat på 3,5 millioner mennesker.

Omkring 13.000 politifolk har været indsat på tværs af landet. Det sker, efter at der torsdag var voldsomme sammenstød i gaden.

Fransk politi har af demonstranter og rettighedsorganisationer været beskyldt for at bruge overdreven vold, hvilket har pustet yderligere til uroen.

I den østlige del af hovedstaden Paris har politiet tirsdag affyret tåregas mod en gruppe demonstranter, der var klædt i sort og havde tildækkede ansigter.

Demonstranterne havde angiveligt angrebet et supermarked og startet en brand.

Ifølge politiet var mindst 27 personer tirsdag eftermiddag blevet anholdt.

For knap to uger siden valgte regeringen og præsident Emmanuel Macron at benytte sig af artikel 49.3 i den franske forfatning til at tvinge den omstridte pensionsreform igennem.

Artiklen tillader regeringen at vedtage lovgivning uden et flertal i parlamentet.

Det var meningen, at Nationalforsamlingen i Frankrig skulle have stemt om lovforslaget. Men det valgte Macron altså at overtrumfe.

Pensionsreformen indebærer blandt andet, at pensionsalderen i Frankrig hæves fra 62 år til 64 år.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere