Weinstein sidder i forvejen fængslet i New York, efter han modtog en dom på 23 år i sag om voldtægt og seksuelt overgreb. I en sag er han ved en domstol i Los Angeles idømt 16 år – også for voldtægt.
Julia Ormond er kendt for roller i “Legends of the Fall”, “First Night” og “Sabrina”. Hun har rejst søgsmålet onsdag amerikansk tid, skriver mediet Variety ifølge The Guardian.
Disney samt agentbureauet Creative Artists Agency (CAA) og filmselskabet Miramax er også en del af søgsmålet. Ormond anklager de tre virksomheder for også at være ansvarlige i sagen.
Ifølge Ormond fortalte skuespilleren sine to agenter fra CAA om Weinstein handlinger, men de advarede hende mod at tale højt om det. Det skriver The Guardian. CAA er i søgsmålet anklaget for blandt andet forsømmelighed.
Søgsmålet er indbragt ved New Yorks højeste retsindstands.
Julia Ormond beskylder i søgsmålet Harvey Weinstein for seksuelle overgreb, der angiveligt skulle have fundet sted i 1995 efter en forretningsmiddag.
Ifølge søgsmålet lokkede Weinstein Ormond til at give ham massage, for derefter at få hende til at kravle op på sig, onanere samt tvinge hende til at yde oralsex.
/ritzau/
Andre læser også