AVIZ

Ny britisk plan skal skære markant i antallet af migranter

Britain''s Prime Minister Rishi Sunak visits the University of Surrey in Guildford

Det meddeler landets konservative regering mandag, på et tidspunkt hvor den kæmper med populariteten.

Premierministerkontoret kalder forslagene den “største stramning af lovlig migration nogensinde”.

Men kritikere mener, at tiltagene vil ramme det britiske sundhedssystem, NHS, som mangler ansatte.

Dels hæver regeringen minimumlønnen for folk, der ankommer på visa for faglært arbejdskraft. For at komme til Storbritannien som faglært arbejder skal man mindst tjene cirka 336.300 kroner. Tidligere var det cirka 227.700 kroner.

Derudover skal tiltagene stoppe udenlandske social- og sundhedsansatte i at tage familiemedlemmer med på deres visum.

Immigration ventes at blive et afgørende tema ved det næste parlamentsvalg, som skal afholdes senest i januar 2025.

Her er det største oppositionsparti, socialdemokratiske Labour, ifølge meningsmålingerne favorit til at vinde.

Og nye tal har lagt yderligere pres på Sunak.

Sidste måned offentliggjorde det nationale statistikkontor nemlig en opgørelse, der viste, at nettomigrationen i 2022 var den højeste nogensinde.

745.000 flere ankom til Storbritannien end det antal, der forlod landet.

Ifølge indenrigsminister James Cleverly vil hans plan betyde, at der kommer 300.000 færre til Storbritannien i de kommende år.

– Nok er nok, sagde Cleverly, da han præsenterede planerne, som skal træde i kraft næste år, i parlamentet.

Care England, som er en organisation for udbydere af social- og sundhedstilbud for voksne, udtaler, at immigration har “reddet socialsektoren”, efter at brexit har ført til mangel på ansatte.

Det Konservative Partis jordskredssejr i i 2019 under Boris Johnson byggede blandt andet på et løfte om at bringe antallet af migranter ned.

Partiet har gentagne gange lovet, at den britiske udtræden af EU – som satte en stopper for den fri bevægelighed for arbejdskraft til Storbritannien fra andre EU-lande – vil give briterne mulighed for at “igen at tage kontrollen” over grænserne.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere