Det siger admiral Rob Bauer, formand for Natos militære komité, til Ritzau i forbindelse med sit besøg i Danmark forud for Nato-topmødet i Vilnius.
– Det her er en besked, jeg har til alle nationer. At selv om de er suveræne stater, de selv kan bestemme, og vi ikke kan tvinge dem, så vil vi se mere og mere, at nationerne bliver holdt ansvarlige for, hvad vi har aftalt.
Den hollandske Nato-chef besøger onsdag, torsdag og fredag både dronningen og statsminister Mette Frederiksen.
Hans besøg falder samme dag, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny forsvarsaftale. Aftalen, der blev indgået torsdag skal sikre, at Danmark senest i 2030 bruger de aftalte to procent af bnp på militære udgifter.
En forpligtelse, Danmark har fejlet at leve op til siden dens indførsel i 2014.
Han understreger, at Danmark har leveret gode bidrag til eksempelvis missionen i Kosovo, Irak og det maritime beredskab.
Det har dog ikke været nok.
– I nogle tilfælde, når det kommer til kapabilitets-mål, så er der et antal lande, inkluderende Danmark, der har kæmpet med at nå de aftalte enheder og mål af en række årsager, der varierer fra land til land.
Det skal dog være slut hurtigst muligt, siger Rob Bauer. For hele Natos operationelle modus og berettigelse er blevet opdateret efter Ruslands invasion af Ukraine.
Før krigen i Ukraine havde Nato et større fokus på at udføre operationer enkeltvis i andre områder end Europa. Det gjorde det lettere for medlemslandene at sjofle de militære bidrag.
Nu er Natos hovedopgave at styrke det kollektive forsvar på hjemmebanen.
– Tidligere kunne man gøre mindre i Afghanistan, mindre i Irak, og man skadede ikke det kollektive forsvar i samme grad som nu, hvor der er refokuseret på det kollektive forsvar.
– Derfor jeg tror, at vi generelt vil se, at vi har hårdere og hårdere diskussioner med nationerne. Hvis nationerne ikke leverer på de aftalte mål, skader man ikke kun sit eget forsvar, men også vores evne til kollektivt at forsvare os selv.
Folketingets nye forsvarsaftale vil afsætte 143 milliarder kroner frem mod 2033 for at nå målet om et dansk bidrag på to procent af bnp.
/ritzau/
Andre læser også
