AVIZ

Nu er hospitalets minicyklotron i drift

Første patient blev gjort klar til at få en PET-skanning med sporstof produceret af minicyklotronen: Søren Braad Andersen.
Første patient blev gjort klar til at få en PET-skanning med sporstof produceret af minicyklotronen: Søren Braad Andersen.

Pressemeddelelse

13.4.2023 15:35:07 CEST | Regionshospitalet Gødstrup

Det er 3 1/2 år siden pengene blev bevilliget, og siden da har der været travlhed i Nuklearmedicinsk Klinik. Der skulle bygges, installeres, godkendes, testes og oplæres i brugen af den nye minicyklotron i Gødstrup. Onsdag den 12 april var så første dag, hvor cyklotronen officielt blev sat i drift.

– Jeg har været med til meget, men jeg aldrig været udsat for et mere komplekst setup, forklarer Jesper Mortensen, der er cheflæge i Nuklearmedicin, om den proces, der er gået forud for dagens ibrugtagning.

I praksis virker cyklotronen ved, at man kobler patienten direkte op på en 40 tons tung partikelaccelerator, som leverer det radioaktive vand, der fungerer som sporstof under undersøgelsen. Selvom det kan lyde voldsomt, så er der rigtig meget at vinde ved at hospitalet nu har sin egen cyklotron.

– Vi har testet ca. 50 patienter i dobbeltundersøgelser, og vi kan se, at med cyklotronen får vi væsentligt bedre og mere nøjagtige billeder, end vi fik med rubidium-metoden, som vi brugte før, forklarer Jesper Mortensen og fortsætter:

– Cyklotronen giver også væsentlig lavere strålebelastning af patienten sammenlignet med vores tidligere metode, og så er det billigere end rubidium. Nu producerer vi selv sporstoffet i stedet for at importere det radioaktive rubidium fra Canada. Så nu har vi udfaset rubidium-medoden RB82.

Kun to i Jylland

Første patient til PET-skanning den 12. april
Henrik Bohl Pedersen fra Tvis var dagens første patient i skanneren. Foto: Søren Braad Andersen, Kommunikation.

Med minicyklotronen i drift er der nu to hospitaler i Jylland, der kan tilbyde denne slags undersøgelser. På Aarhus Universitetshospital har de en større model, men ellers skal man helt til Bispebjerg Hospital i København for at finde tilsvarende udstyr.

Den nye cyklotron kommer derfor i første omgang de midt og vestjyske patienter til gode, der er mistænkt for alvorlige forkalkninger i hjertets kranspulsårer. Årligt vil det betyde ca. 1100 patienter.

Den første på briksen er Henrik Bohl Pedersen fra Tvis. For ham giver det nye hospital i Gødstrup pludselig mere mening, nu hvor han kan få den bedste hjerteundersøgelse i Gødstrup, og han dermed slipper for turen til Aarhus.

– Det er fantastisk. Det er derfor, vi har et supersygehus. Vi ville gerne have beholdt sygehuset i Holstebro, men det er rart, at det giver lidt mere mening. Det her er et lod i den skål, siger han.

Hos cheflægen er der også store forhåbninger om, at cyklotronen kommer til at gavne mange patienter i fremtiden.

– Cyklotronen giver større fleksibilitet, fordi vi nu selv kan producere det radioaktive sporstof, lige når vi har brug for det. Det er så meget billigere end at importere radioaktivt rubidium fra Canada, at vi håber, at cyklotronen kan tjene sig hjem på 8-10 år, forklarer Jesper Mortensen og fortsætter:

-Og så kan den producere meget andet end radioaktivt vand. Vi har allerede forskningsklinikker, der står i kø for at lave forskning med cyklotronen. Det gælder både for hjerteforskerne, nyreforskerne og forskere på Øre-Næse-hals-afdelingen.

Cheflæge Jesper Mortensen og kolleger ved minicyklotronen
Cheflæge Jesper Mortensen kigger med i kontrolrummet på Nuklearmedicin i Gødstrup. Foto: Søren Braad Andersen, Kommunikation.

Fakta: Sådan fungerer minicyklotronen

En cyklotron er en type partikelaccelerator som ved hjælp at elektromagnetisme kan accelerere partikler (her oxygen O2), og derigennem lave en radioaktiv version af partiklen (her isotopen O15).

Når den radioaktive isotop blandes med helium bliver det til radioaktivt vanddamp, som i tynde plastikrør beklædt med en 3 cm tyk blykappe bliver ført de 40 meter til scanningsrummet. Her bliver det automatisk blandet op med saltvand, så det kan blive sprøjtet ind i årene på patienten, der ligger klar i scanneren.

Tiden er en afgørende faktor, for fra cyklotronen har produceret de radioaktive isotoper til radioaktiviteten er væk igen, går der kun ca. 10 minutter.

Det betyder også at undersøgelsen er ganske ufarlig for patienten, da de kun bliver udsat for en lav dosis stråling i en meget kort periode.

En undersøgelse ved hjælp af cyklotronen tager omkring 30-60 minutter. Det betyder at ca. 10 patienter kan komme til om dagen.

Da der er en del oplæring af personalet i forbindelse med idriftsættelsen af cyklotronen, derfor vil den i den første tid kun være i ordinær drift med patienter tre dage om ugen.

Andre læser også