AVIZ

Norwegian rykker ind i Aarhus med tre ruter til Spanien

Aalborg Lufthavn og Norwegian med nyt initiativ om fossilfrit flybrændstof

Det sker, når flyselskabet åbner tre nye ruter fra Aarhus Airport til de tre spanske byer Alicante, Malaga og Mallorca.

Det skriver Aarhus Airport i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at det norske lavprisflyselskab starter ruter op i Aarhus Airport.

I første omgang kommer flyselskabet ind i sommermånederne 2024 med en sædekapacitet på omkring 50.000 rejsende til de tre spanske byer, skriver lufthavnen.

– Spanien er danskernes foretrukne rejseland, og særligt Alicante har stået højt på vores ønskeliste længe, siger Lotta Sandsgaard, administrerende direktør i Aarhus Airport, i pressemeddelelsen

– Der er rigtig mange østjyder, som nærmest benytter Alicante som deres andet hjem, og dem kan vi nu imødekomme med en direkte rute. Det samme tætte bånd er der imellem østjyderne og Malaga, mens Mallorca er et af tidens hotteste feriesteder.

Alicante-ruten går i luften som den første 31. marts 2024 med to ugentlige afgange torsdag og søndag.

Dernæst følger Malaga 6. april 2024 med en lørdagsafgang, mens det første fly til Palma de Mallorca letter 3. maj 2024 med to ugentlige afgange mandag og fredag.

Aarhus Airport ligger 35 kilometer nordøst for Aarhus.

Norwegian åbner tilmed nye ruter i både København, Billund og Aalborg. I alt åbner flyselskabet 17 nye danske ruter i 2024, hvoraf ni flyver fra Københavns Lufthavn.

Billund Lufthavn får glæde af fire nye ruter med Norwegian.

Herfra flyves der til Malaga tre gange om ugen fra 1. april, mens Mallorca får to ugentlige forbindelser fra 1. maj.

Fra 20. juni flyves der til Alicante en gang ugentligt, og fra 19. juni bliver det også muligt at flyve til Stockholm to gange om ugen.

Dermed øger Norwegian fra to til seks ruter i Billund, da selskabet i forvejen flyver til Oslo hele året samt til Bergen i sommermånederne.

I Aalborg Lufthavn åbner Norwegian 3. juni en rute til Nice med to ugentlige afgange. Det bliver den eneste direkte rute til Sydfrankrig fra Vestdanmark.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere