AVIZ

Norwegian aflyser fly til Israel til slutningen af marts

Aalborg Lufthavn og Norwegian med nyt initiativ om fossilfrit flybrændstof

Alle almindelige afgange til og fra israelske Tel Aviv er aflyst til og med slutningen af marts.

Det oplyser selskabets kommunikationschef for den danske afdeling, Sara Westphal Emborg Neergaard, i et skriftligt svar.

– Vi følger situationen tæt, som det ser ud nu, mener vi ikke, at det hverken er sikkert eller forsvarligt at genoptage vores almindelige flyvninger til Tel Aviv, skriver hun.

I kølvandet på Hamas’ angreb på Israel 7. oktober aflyste Norwegian i første omgang alle sine almindelige flyvninger til Israel flere dage frem. Det blev senere forlænget til 19. december og er nu yderligere forlænget ind i næste år.

Den anspændte situation i Israel fik i oktober flere luftfartsselskaber til enten helt at stoppe med at flyve til Tel Aviv eller drosle kraftigt ned på antallet af flyvninger.

Herunder også andre europæiske og amerikanske luftfartsselskaber.

Flere luftfartsselskaber følger samme linje som Norwegian og forlænger aflysningerne frem til slutningen af marts.

Til nyhedsbureauet Reuters oplyste luftfartsselskaberne American Airlines og Delta Air Lines fredag, at de har aflyst sine flyvninger til og fra Tel Aviv til 29. marts.

Derimod er meldingen en anden fra en af de store luftfartskoncerner. Lufthansa meddelte fredag til Reuters, at det vil genoptage flyvninger til Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv fra 8. januar.

Derudover har det siden fredag genoptaget sine flyvninger til det israelske naboland Libanon, skriver Reuters.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere