Det budskab har Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, leveret i en tale til borgmestrene i de byer, der lørdag blev angrebet i det sydlige Israel nær grænsen til Gaza.
Talens budskab er gengivet i en udtalelse fra premierministerens kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Allerede lørdag aften sagde Netanyahu, at Israel vil hævne sig på Hamas.
– Vi vil banke dem ihjel, vi vil tage massiv hævn for denne sorte dag, sagde Netanyahu.
– Hamas har indledt en ondsindet krig. Vi kommer til at vinde denne krig, men prisen bliver høj, sagde han ifølge avisen Haaretz.
Israel har siden lørdag gennemført flere luftangreb mod Gaza. De palæstinensiske myndigheder melder mandag om mindst 560 dræbte palæstinensere. 2900 er såret i israelske angreb.
På den israelske side har mindst 700 personer mistet livet. Derudover er der mandag eftermiddag registreret 2506 sårede ifølge Israels sundhedsministerium, skriver Haaretz.
Der er mandag eftermiddag tegn på, at der også er stigende uro nær Israels grænse til Libanon.
Israelske soldater har således dræbt mindst to væbnede personer, der krydsede den israelske grænse fra Libanon. Det skete blandt andet med støtte fra helikoptere.
Der er også blevet hørt luftangreb og skyderier nær grænsen til Israel.
/ritzau/
Andre læser også