Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Rumforskere har store forhåbninger til prøverne, hvis størrelse kan hjælpe dem med at undersøge og afdække flere detaljer om, hvordan vores solsystem er blevet til, og hvordan vores egen planet er blevet beboelig.
Amy Simon, en forsker ved den amerikanske rumfartsadministration Nasa, siger, at kapslens tilbagevenden og gods “i sandhed er historisk”.
– Det her bliver den største prøve, vi har hentet med tilbage, siden vi hentede månestenene med Apollo-missionen, fortæller hun.
Rumfartøjet Osiris-Rex blev sendt afsted i 2016, hvorefter den landede på asteroiden Bennu, hvor den indsamlede omkring 250 gram støv fra asteroidens stenede overflade.
Det lyder måske ikke af så meget, men ifølge Nasa’s øverste chef, Bill Nelson, kan selv sådan en mængde bidrage med viden om “typerne af asteroider, der kan true Jorden” og om “det tidligste historie om vores solsystem”.
De 250 gram støv fra Bennu er materiale, som eksisterede før Jorden gjorde, forklarer professor Dante Lauretta, en ledende forsker fra missionen, til det britiske medie BBC.
– Måske endda nogle støvkorn, som eksisterede før vores solsystem, siger Lauretta.
Store spørgsmål presser sig på. Og professoren har store forhåbninger til, hvad den store håndfuld støv fra asteroiden kan bruges til.
– Vi prøver at blive klogere på vores begyndelse. Hvordan blev Jorden dannet, og hvorfor er den beboelig? Hvor fik havene deres vand fra? Hvor kommer luften i vores atmosfære fra?
– Og vigtigst: Hvad er kilden til de organiske molekyler, som udgør alt liv på Jorden?
Kapslens retur til Jorden kommer dog til at inkludere “en farlig manøvre”, fortæller Amy Simon.
Osiris-Rex slipper kapslen fra omkring 108.000 kilometers højde. Derfra vil det tage kapslen cirka fire timer, før den lander.
De sidste 13 minutter af denne tur sker igennem atmosfæren, hvor kapslen kommer til at bevæge sig med godt 43.000 kilometer i timen og bliver opvarmet til 2760 grader.
Kapslen skal med tiden bremses af to bremsefaldskærme. Folder de sig ikke ud efter planen, må Nasa se sig nødsaget til en “hård landing” af kapslen.
Alt dette kan kun lade sig gøre, hvis Nasa inden kapslens hjemtur beregner, at det er muligt at ramme det bestemte område. Området er på cirka 860 kvadratkilometer – lidt mere end en tiendedel af Sjælland – og skal altså rammes fra 108.000 kilometer væk.
Det svarer til at man skulle ramme en Drönjöns-papirkurv fra Ikea fra toppen af spiret på Burj Khalifa, verdens højeste bygning, som ligger i Dubai.
Vurderer Nasa, at det ikke er sandsynligt, at man rammer inden for området, skal kapslen sendes endnu en omgang rundt om Solen, før man vil prøve igen, og forskerne her på Jorden skal altså vente til 2025, før de kan få asteroideprøverne at se.
/ritzau/
Andre læser også
