Pressemeddelelse
14.3.2023 20:54:39 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences
Danmark er omgivet af hav med særdeles gode forhold for vindenergi. Dét potentiale vil et bredt politisk flertal udnytte fuldt ud for at skabe mere fossilfri energi: Gennem de næste syv år bliver Danmarks energiproduktion fra havmøller som minimum firedoblet.
Samtidig vokser efterspørgslen på fødevarer med lavt klimaaftryk, og de kan blandt andet produceres i havet. Men det er også kendt, at havmiljøet er under stærkt pres.
Kan man løse nogle af udfordringerne omkring fossilfri energiproduktion, fødevarer og havmiljø samtidig?
Dét spørgsmål skal et samarbejdsprojekt besvare, når Aarhus Universitet, energiselskabet Vattenfall, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, tang- og muslingeproducenten ’Kerteminde Seafarm’ og Kattegatcentret går sammen for at lave en model for, hvordan man kombinerer havvindmøller, tang- og muslingeproduktion og miljøovervågning i ét og samme havområde.
Der rift om arealerne til havs. Fiskeri, sejlruter, vindmøller, råstofudvinding, kabler med strøm, gas og data, akvakultur og rekreative aktiviteter. Det er blot nogle af de aktiviteter, havet lægger plads til. Og så er der områder, der er lagt ud til naturbeskyttelse og dermed ikke er i spil til andre aktiviteter.
”Vores mål er at lave en såkaldt ’multi-use platform’, hvor vi producerer energi og fødevarer i det samme havområde, og samtidig undersøger, hvad det gør ved havmiljøet og biodiversiteten i området. Multi-use kan samtidig muliggøre, at andre havområder friholdes for aktiviteter”, fortæller seniorforsker Annette Bruhn, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, som leder det nye samarbejde.
Det er oplagt at kombinere havmølleparkerne med produktion af tang og muslinger, men hos energiselskaberne er der naturligvis også fokus på den mest effektive drift af havmøllerne.
”Energiselskaberne har traditionelt haft fokus på at optimere selve energiproduktionen, men vi ser en bevægelse, hvor også bidrag til biodiversitet bliver vigtig. Derfor er et af projektets vigtigste formål at få identificeret både de udfordringer og de muligheder, der opstår, når havvind skal eksistere sammen med andre aktiviteter”, siger Annette Bruhn.
Det nystartede projekt har fået navnet WIN@sea, som er en forkortelse for ’Wind energy and Nature-based solutions integrated at sea’.
Aktiviteterne skal foregå i havmølleparken Kriegers Flak, der ligger øst for Møn og om drives af energiselskabet Vattenfall.
Et af målene for Vattenfall er at bidrage aktivt til en fossilfri fremtid med udvikling af bæredygtige løsninger – ikke kun inden for vedvarende energi.
Rundt om havmøllerne er der nemlig placeret sten, som beskytter møllernes fundamenter. Disse sten fungerer også som kunstige stenrev, og projektet skal skabe viden om, hvilken biodiversitet, der er knyttet til de kunstige hårdbundshabitater, som mølletårne og de udlagte sten tilsammen udgør.
”I takt med at vindmøller til havs dækker større og større arealer, giver det rigtig god mening for os at se på, hvordan arealerne kan udnyttes til flere formål. Derfor har vi valgt at investere både tid og penge i det banebrydende projekt WIN@sea”, fortæller havbiolog Matthieu Povidis-Delefosse fra Vattenfall.
”I Vattenfall er vores formål at skabe en fossilfri fremtid, men det må ikke ske på bekostning af miljøet. Vi arbejder hen imod, at vores energianlæg bidrager positivt til biodiversiteten. Kan havmølleparkerne også bruges til dyrkning af tang og muslinger, kan vi fjerne næringsstoffer fra havvandet, de vokser i. Det kan understøtte de positive samfundseffekter, havmølleparken i forvejen har”, siger Matthieu Povidis-Delefosse fra Vattenfall.
Der findes ingen nemme hyldevareløsninger, når man skal dyrke tang og muslinger til havs. Dybde, bundforhold, strøm og bølger varierer, og derfor skal anlæggene skræddersys til de lokale forhold.
I WIN@sea vil virksomheden Kerteminde Seafarm sammen med forskerne i projektet undersøge, hvilke systemer, der vil fungere i det eksponerede havområde ved Kriegers Flak, hvor dybden er over 20 meter og bølgerne bliver op til 6 meter høje.
Andre læser også
