AVIZ

Mor får 21 måneders fængsel efter at seksårig søn skød lærer

School Shooting Newport News

Børnehaveklasselæreren Abigail Zwerner overlevede hændelsen og er senere blevet beskrevet som en helt, efter at hun trods skudsåret lykkedes med at evakuere sit klasseværelse i byen Newport News sidste januar.

Selv i et land, hvor skud- og massedrab nærmest er dagligdag, har sagen fanget amerikanernes opmærksomhed på grund af drengens alder og sagens omstændigheder.

Efterforskningen begyndte hurtigt at dreje sig om, hvordan drengen fik fat i skydevåbnet – en ni millimeters semiautomatisk pistol.

Hans 26-årige mor erklærede sig senere hen skyldig i at have været i besiddelse af et skydevåben, mens hun var under påvirkning af euforiserende stoffer.

Desuden indrømmede hun, at hun havde fremsat falske udsagn ved købet af pistolen.

Moren bliver også retsforfulgt i delstatsretten i Virginia, hvor hun er anklaget for omsorgssvigt. Her forventes hun at modtage sin dom 15. december.

Hendes forsvarsadvokater havde argumenteret for en straf på seks måneders fængsel og udtalt, at moren var “dybt bedrøvet, ekstremt fortvivlet og komplet angerfuld”.

De 21 måneders fængsel endte dog med at stemme overens med, hvad sagens anklagere havde gået efter.

Sagens dommer, Mark Davis, var af den overbevisning, at der var for mange indicier mod moren, som brød ud i gråd, da kendelsen blev afsagt.

Ifølge politiet havde drengen taget pistolen med hjemmefra i sin rygsæk og skudt læren midt i undervisningen.

Skuddet ramte læren i hånden og brystet. Læreren har efterfølgende være igennem fem forskellige operationer i hånden.

Desuden har læreren sagsøgt skolen med krav om erstatning på 40 millioner dollar – eller omkring 275 millioner kroner.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere