AVIZ

Mødrehjælpen gør op med tvivl om abort med nyt redskab

NINNA-THOMSEN-DIREKTOR-MOEDREHJAELPEN_VAL9031

Det er for nogle et nemt valg, mens det for andre er et valg, der er knyttet med tvivl.

Den tvivl vil Mødrehjælpen med sin nye hjemmeside – abort.dk – gøre op med.

Det siger organisationens direktør, Ninna Thomsen.

– Vi kan se, at der i virkeligheden er brug for, at vi som som organisation står tydeligere frem med vores uvildige rådgivning, siger Ninna Thomsen.

– For mange kvinder er det måske det største sådan etiske valg eller livsvalg, som de står over for i gennem livet.

I 2022 havde Mødrehjælpen 351 samtaler, hvor 75 procent af dem var støttesamtaler, inden beslutningen blev truffet.

Samtalerne er uvildige. Det betyder, at de er uafhængige og ikke baseret på en bestemt interesse. De er også for alle – både den gravide og de pårørende.

Formålet med hjemmesiden er at fortælle historier om andre, der har stået i lignende situationer, og hvad de har gjort.

– Jeg tror, at det er så vigtigt, at man har nogle, som man kan spejle sig i. Så man ikke tænker, at man er den eneste, der er i tvivl om, om jeg skal have en abort eller ej, siger Ninna Thomsen.

Formålet er også at oplyse om rettighederne for abort – og at oplyse om den rådgivning, som den gravide eller pårørende kan få ved Mødrehjælpen.

– Det er så afgørende, at man bliver mødt i sin tvivl, at rådgivningen er uvildig, og at man tager udgangspunkt i i kvindens perspektiv, siger Ninna Thomsen.

Hvert år bliver der foretaget 14-15.000 aborter om året ifølge Sundhedsstyrelsen.

Det Etiske Råds anbefaling til regeringen er, at abortgrænsen sættes op til 18 uger fra 12 uger. Det er blandt andet for at give kvinden selvbestemmelse.

– Når der er den her debat om abortgrænse, så meget desto vigtigere er det at møde kvinderne, siger Ninna Thomsen.

– Vi synes, at det er et godt tidspunkt at give plads til tvivlen, fordi der stadigvæk er meget stor tabu omkring det (abort red.).

/ritzau/

Andre læser også