AVIZ

Mistænkt for at være stikker: Mand blev bortført og mishandlet

Dan Bunkering-sagen som starter ved Retten i Odense

Sagen har udløst fængselsstraffe til to personer ved Retten i Odense.

35-årige Mohamed Hussein Musa er blevet idømt to års fængsel for grov vold og frihedsberøvelse, og en 33-årig mand har fået ni måneders fængsel for at have lagt hjem til og overværet en del af mishandlingen.

Tilsyneladende troede gerningsmændene, at offeret var stikker for politiet.

– Hvor mange penge får du af politiet, sagde de ifølge anklageskriftet.

Offeret blev slået adskillige gange på kroppen og blev trampet i hovedet. Derudover brugte gerningsmændene en strømpistol mod ham.

Det skete ad flere omgange mellem 12. april om eftermiddagen og 13. april klokken 03 om natten.

Dagen efter – 14. april om natten – blev han slået i hovedet og på kroppen og fik snøret en ledning eller lignende om halsen.

Offeret blev derefter tvunget ind i en taxa og kørt til en lejlighed, hvor mishandlingen fortsatte.

En gruppe på fem-seks mænd begik mishandlingen, mener anklagemyndigheden. Det er dog kun én af dem, der er blevet dømt, og det er Mohamed Hussein Musa.

Han har erkendt forholdet om frihedsberøvelse i lejligheden, fortæller hans forsvarer, Mette Grith Stage. Og han har erkendt at have udøvet simpel vold efter straffelovens paragraf 244.

– Men han nægtede at have begået grov vold, og han nægtede, at volden blev begået i forening med de øvrige, siger Mette Grith Stage.

Den 33-årige, som også er dømt i sagen, var ikke direkte involveret i volden, men er blevet dømt for at have lagt hjem til det, der foregik 14. april.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om sagen, og ifølge avisens oplysninger er både offeret og de dømte medlemmer af gadebanden 9hunna, der har base i Vollsmose i Odense og består af personer med somalisk baggrund.

Dommen blev afsagt fredag, og både den 35-årige og den 33-årige har bedt om tid til at overveje, om dommen skal ankes.

Det har de 14 dage fra domsafsigelsen til at beslutte.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere