Selv om det er en god nyhed, at vi nu er tættere på at indfri vores klimamål, er vi dog ikke i mål endnu.
Det slår klimaminister Lars Aagaard (M) fast fredag, efter at Energistyrelsen er kommet med sin årlige fremskrivning.
Den vurderer, at vi 2025 har reduceret drivhusgasudledningen med 49,8 procent i forhold til i 1990.
Målet er en reduktion på 50-54 procent, og vi er altså snublende nær at have lavet aftaler, som viser vejen.
Der er dog kun tale om en prognose, understreger Aagaard:
– Vi skal huske, at en fremskrivning er en prognose – en vejrudsigt – og vi skal træffe beslutninger, for at den bliver en realitet.
– Så “the job ain’t over”, men vi kan se konturerne af det grønne Danmark i 2030, og det tyder på, at det bliver et ret fedt land at leve i, siger han.
Fremskrivningen bygger på de aftaler, der er indgået frem til 1. januar i år, og dermed udestår stadigvæk politisk arbejde.
Regeringen fortalte i sidste uge, at den vil nå 2025-målet ved, at der skal blandes flere biobrændstoffer i tanken på biler og lastbiler.
Planen er, at en aftale skal være på plads inden sommerferien.
2025-målet opgøres rent teknisk som et gennemsnit for 2024-2026, og der er derfor kort tid til, at aftalen skal have effekt.
Lars Aagaard tror dog på, at det når at ske:
– Rent teknisk er det let at dreje på den knap, der fortæller olieselskaberne, at de skal blande mere grøn brændsel i deres diesel.
Den vej er grønne aktører dog skeptiske overfor, ligesom Klimarådet, der rådgiver regeringen, har kaldt det en lappeløsning.
Til det svarer ministeren:
– Jeg lytter til argumenter og perspektiver. Når vi har valgt det her virkemiddel, er det, fordi det kan lade sig gøre i 2025 – der er jo ikke så lang tid til.
– Det understøtter, at vi vil presse markedet for biobrændstoffer, så de bliver bedre og bedre, siger han.
Han peger på, at en del af planen er et loft over førstegenerations-brændstoffer, som alene opdyrkes for at blive hældt på biler og lastbiler.
– Det er en måde at sørge for, at andengenerations-brændstofferne fylder noget. Tanken er at presse på teknologiudviklingen, siger han.
Fremskrivningen er forbundet med usikkerheder. Det er ikke sikkert, at de politiske aftaler reducerer udledningerne lige så meget som ventet.
Samtidig kan uforudsete hændelser – for eksempel udbruddet af coronavirus – ændre radikalt ved omstændighederne.
/ritzau/
Andre læser også
