Sådan lyder en melding fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i Berlingske lørdag.
Ifølge hende er de 1100 engelsksprogede studiepladser hvert år fra 2024 til 2028 og 2500 studiepladser årligt fra 2029, som universiteterne kan oprette som følge af uddannelsesreformen fra marts, ikke nok.
– Derfor kommer vi ikke uden om at åbne vores uddannelsessektor på en anden måde, end vi gør i dag, siger Christina Egelund til Berlingske.
– Vi er dér i dag, hvor vi bør være taknemmelige, hver gang et ungt menneske fra et andet sted i verden kigger Danmarks vej. Vores behov er stort, og konkurrencen om kvalificerede unge og kvalificeret arbejdskraft er hård.
Ministeren kan endnu ikke sætte et konkret tal på, hvor mange internationale studerende, hun vil have til Danmark.
Hun nævner, at nogle faggrupper har sagt, at de mangler “titusindvis af mennesker”.
Men “porten skal ikke åbnes blindt”. Der skal fokuseres på, hvor behovet for arbejdskraft er “mest påtrængende”.
For det er netop manglen på arbejdskraft i fremtiden, der får Christina Egelund til at komme med sin melding. Samtidig med, at gruppen af personer mellem 19 og 24 år, hvor størsteparten af dem, der begynder på en videregående uddannelser, befinder sig, bliver mindre i de kommende år.
Hun kalder det et “farligt krydsfelt”, at der kommer faldende årgange, mens der allerede er “en rekrutteringskrise”.
Moderaternes ene regeringspartner Socialdemokratiet stod bag en nedlæggelse af knap 4000 engelsksprogede studiepladser i den forrige socialdemokratiske etpartiregering. Det var for dyrt i SU, lød det.
Til Berlingske lyder det fra uddannelsesordfører Rasmus Stoklund (S), at det er en “stor gevinst for samfundet”, når en “pæn andel” af de internationale studerende efterfølgende arbejder i Danmark.
– Men det er klart, at ordningerne ikke skal misbruges til at omgå vores udlændingepolitik, siger han til avisen uden at forholde sig direkte til ministerens melding.
/ritzau/
Andre læser også
