AVIZ

Mindst 21 personer omkom i busulykke ved Venedig

Bus accident in Mestre kilss at least two and injuries many more

– Bussen styrtede ned fra broen og landede på taget. Det havde frygtelige følger, da den faldt ti meter, siger Mauro Luongo, som leder Venedigs brandmandskorps.

Bussen, der kørte på metan, kom fra Venedigs historiske centrum og var på vej mod en campingplads.

Bussen brød i brand, da den styrtede ned fra broen, som førte over en jernbanestrækning.

Den lokale guvernør i Venedig, Luca Zaja, siger, at mange personer blev hårdt kvæstet.

– Det er en tragedie af enorme proportioner, siger han.

En lokal embedsmand siger, at der blandt de omkomne var ukrainske turister, mens det italienske nyhedsbureau Ansa skrev om tyske og franske samt kroatiske statsborgere.

Der er spekulationer om, at chaufføren pludselig fik et ildebefindende, da han kørte bussen.

I en udtalelse udtrykker den italienske premierminister, Giorgia Meloni, sin medfølelse til ofrene og deres familier.

– Jeg og regeringen har den dybeste medfølelse, i forhold til den ulykke der er sket i Mestre. Vores tanker går til ofrene og deres familier, lyder det.

Premierministeren siger videre, at hun følger udviklingen og er i kontakt med Venedigs borgmester.

De lokale myndigheder har ifølge lokale medier igangsat en protokol omkring “en større nødsituation”, der gør det muligt at bruge alle skadestuer og sygehuse i nærheden samt at indkalde ekstra personale til at håndtere sagen.

/ritzau/AFP

Andre læser også