Det siger Venedigs borgmester, Luigi Brugnaro, til det italienske medie la Repubblica.
40 personer skulle desuden være såret.
Der skriver nyhedsbureauet Reuters.
En bus er ifølge borgmesteren faldet ud over kanten på en motorvejsbro i nærheden af den norditalienske by.
Ifølge borgmesteren er ulykkesstedet “en apokalyptisk scene”.
Bussen brød ifølge la Repubblica i brand, efter den var faldet ud over rampen. Ulykken skulle være sket omkring klokken 19.30.
I en udtalelse udtrykker den italienske premierminister, Giorgia Meloni, sin medfølelse til ofrene og deres familier.
– Jeg og regeringen har den dybeste medfølelse i forhold til den ulykke, der er sket i Mestre. Vores tanker går til ofrene og deres familier, lyder det.
Premierministeren siger videre, at hun følger udviklingen og er i kontakt med Venedigs borgmester.
Bussen kørte ifølge la Repubblica for en campingplads i området, da den kørte galt.
De lokale myndigheder har ifølge avisen igangsat en protokol omkring “en større nødsituation”, der gør det muligt at bruge alle skadestuer og sygehuse i nærheden samt at indkalde ekstra personale til at håndtere sagen.
Brandfolk og reddere arbejder på stedet.
/ritzau/
Andre læser også