Det fortæller han til Ritzau.
– Det skal være slut med, at de tyske grænsehandelsbutikker omgår deres miljøansvar.
– Vi kan se, at de dåser havner i den danske natur. Det er et hul, de har udnyttet i alt for lang tid, siger han.
Samlet set i perioden fra 2018 og frem til i år har Danmarks Naturfredningsforening alene i Syd- og Sønderjylland til sin årlige affaldsindsamling fundet 75.000 dåser i naturen. Op mod 80 procent uden pant.
Spørgsmålet om tysk dåsepant er en del af emballagedirektivet, som EU-landenes miljøministre skal tage stilling til mandag.
Den danske minister påpeger, at der ud over det miljømæssige aspekt også er et konkurrenceaspekt.
– Vi skal heller ikke lægge skjul på, at det handler om en fair og ordentlig konkurrence, hvor der er butikker på den danske side af grænsen, som skal opkræve pant, og som gør det.
– Men der er så det her hul, som gør, at de tyske grænsehandelsbutikker kan sælge uden pant, siger Magnus Heunicke.
I Tyskland er der i forvejen et fungerende pantsystem ligesom i Danmark. På en almindelig 33 centiliter dåse er der pant på 0,25 cent. Det svarer til 1,9 kroner.
Men det dansk-tyske grænsehandel er undtaget den tyske pant.
Dansk Erhverv har sammen med Danmarks Naturfredningsforening længe kæmpet mod de pantfri dåser.
En tredje problematik, som Dansk Erhverv har fremhævet, er et sort marked, hvor pantfri øl og sodavandsdåser bliver solgt i Danmark af folk, der udelukkende køber ind i Tyskland med henblik til videresalg.
I september faldt der dom i anden instans hos EU-domstolen, hvor erhvervsorganisationen tabte sin sag mod EU-Kommissionen.
/ritzau/
Andre læser også