AVIZ

Mette Frederiksen ser gerne Stoltenberg fortsætte som Nato-chef

EU leaders meet in Brussels
EU leaders meet in Brussels (Johanna Geron/Reuters)

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag ved sin ankomst til et EU-topmøde i Bruxelles.

– Der har været meget bred og stor opbakning til Stoltenbergs arbejde nu igennem ni år. Det er jeg også ret sikker på, at der vil være til en forlængelse.

– Fra dansk side bakker vi varmt op om, at Stoltenberg fortsætter – også længere tid end et år, hvis det skulle være det, siger Mette Frederiksen.

Det norske medie VG erfarede onsdag, at de 31 Nato-lande har bedt Stoltenberg om at blive et år mere på posten.

Han står lige nu til at stoppe med udgangen af september.

I de seneste måneder har der været talrige rygter om, at Mette Frederiksen er kandidat til at overtage for Stoltenberg.

Spørgsmål: Der er tale om en forlængelse på et år. Kunne du være interesseret i posten, når Stoltenbergs mandat så udløber til næste år?

– Der er mange hvis-spørgsmål i den her sammenhæng. Jeg har svaret på det spørgsmål mange gange, siger Mette Frederiksen.

Hun henviser med det til sine mange tidligere afvisninger af at være kandidat til topposten i Nato.

Ifølge VG har Jens Stoltenberg ikke formelt takket ja til forlængelsen. Det er derfor uvist, om han fortsætter.

Han blev tirsdag aften under et pressemøde i Haag spurgt om, hvornår man kan forvente, at en forlængelse bliver bekræftet.

– Jeg har gjort min position klar mange gange. Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg søger ikke om forlængelse, som er det, jeg har sagt flere gange tidligere, svarede han ifølge VG.

Det vil dog ikke være første gang, at Stoltenberg bliver forlænget. Også sidste år blev han spurgt om at fortsætte et år mere. Det skyldes krigen i Ukraine.

Generalsekretæren for Nato vælges ved enstemmighed, og det kan være særdeles svært at finde en kandidat, som samtlige 31 lande vil give grønt lys til.

Forhandlingerne foregår ofte på højeste niveau blandt statslederne, og kandidaterne er ofte selv stats- eller regeringschefer. De siger derfor sjældent åbent, at de er interesseret i posten.

Jens Stoltenberg har været generalsekretær i Nato siden 2014. Forinden var han statsminister for Norge.

/ritzau/

Andre læser også

Derfor er bilservice vigtigt

    Bilservice er afgørende for at opretholde din bils ydeevne og sikkerhed på vejen. Uanset om din bil er ny eller ældre, er regelmæssig service afgørende for at forhindre større reparationer [...]
    Læs mere

    Få styr på dit hjemmekontor

      Sponsoreret indlæg Mange mennesker har efter corona-pandemien fundet ud af, at det kan være fornuftigt at have et hjemmekontor. Hvis du føler, at du ofte kan koncentrere dig bedst hjemmefra [...]
      Læs mere