AVIZ

Meta forbyder type af kunstig intelligens i politiske reklamer

FILE PHOTO: Illustration shows Meta AI logo

Det har selskabet mandag offentliggjort på sin officielle blog.

– Vi tror på, at tilgangen gør os bedre i stand til at forstå potentielle risici og indføre de rigtige sikkerhedsforanstaltninger for brugen af generativ kunstig intelligens i reklamer, der er relateret til potentielt ømtålelige emner i regulerede industrier, lyder det fra Meta.

Det er blot en måned siden, at Meta, der også står bag Instagram, offentliggjorde, at man ville udvide annoncørers muligheder for at bruge kunstig intelligens på dets platforme.

Generativ kunstig intelligens er en type kunstig intelligens, der kan skabe originalt indhold som eksempelvis billeder.

Metas forbud gælder også andre regulerede industrier som medicinalindustrien og den finansielle sektor.

Selskabets nye værktøjer til dets annoncører er indtil videre kun tilgængelige for et begrænset udsnit. Men Meta har planer om en global udrulning næste år.

Meta og andre techselskaber har haft travlt med at komme med på bølgen i forhold til kunstig intelligens, siden selskabet OpenAI lancerede den populære chatbot ChatGPT sidste år.

Indtil videre har selskaberne ikke fortalt meget om, hvordan de vil forhindre, at teknologien bliver misbrugt.

Google, der er ejet af Alphabet, lancerede i sidste uge en type af generativ kunstig intelligens, som også er målrettet til annoncører.

Produktet vil dog ifølge Google ikke godtage input med visse politiske emneord.

Nick Clegg, der er Metas præsident for globale anliggender, advarede i sidste uge om, at regeringer og techselskaber skal forberede sig på, at kunstig intelligens kommer til at blive brugt ved politiske valg i 2024.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere