AVIZ

Medier: Trump efterforskes i sag om hemmelige dokumenter

Trump lawyers leave Justice Department after meeting with officials over classified documents case in Washington
Trump lawyers leave Justice Department after meeting with officials over classified documents case in Washington (Sarah Lynch/Reuters)

Det oplyser kilder med kendskab til sagen til flere amerikanske medier heriblandt CNN.

Ifølge CNN er oplysningerne et tegn på, at anklagerne bevæger sig i retning af at rejse tiltale mod den tidligere præsident.

Trump forsøger at blive republikanernes præsidentkandidat ved det kommende valg i 2024.

Ifølge mediet Politico har anklagerne sendt Trump et brev, hvori han bliver informeret om, at han er genstand for en undersøgelse. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som dog ikke har haft mulighed for at bekræfte oplysningerne.

Trumps juridiske hold mødtes med justitsministeriet tidligere denne uge, skriver Reuters.

En føderal storjury har undersøgt Trumps håndtering af klassificerede dokumenter, efter at han forlod Det Hvide Hus i 2021.

En storjury – eller en anklagejury, som den også kaldes – er en større gruppe personer, der er udpeget for at afgøre, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale i en sag.

Det er vanlig praksis, at det amerikanske justitsministerium oplyser personer om, at de er genstand for en efterforskning, for at give dem mulighed for at forklare sig i sagen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ender med at blive rejst tiltale.

Trump er også en del af en anden undersøgelse, der kigger nærmere på hans rolle i forbindelse med det dødelige stormløb på den amerikanske kongresbygning 6. januar 2021.

8. august 2022 gennemførte det føderale politi, FBI, en ransagning af Donald Trumps Mar-a-Lago-hjem i Florida. Her blev der fundet over 11.000 dokumenter, hvoraf flere end 100 var stemplet som klassificerede.

Når en amerikansk præsident forlader embedet, skal han ifølge loven overdrage alle dokumenter og e-mails til USA’s nationale arkiv.

Trump hævder, at han havde ophævet klassificeringen af dokumenterne. Det vil ifølge ham sige, at de ikke var hemmeligstemplede mere, og at han dermed ikke brød loven.

Men han har ikke givet bevis for, at det skulle være tilfældet, ligesom hans advokater ifølge Reuters ikke har brugt det argument i de dokumenter, de har indleveret til retssystemet.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere