Det skriver mediet Bloomberg.
Beløbet svarer til omtrent 372 milliarder kroner og er markant højere end de 38 milliarder euro, som medlemsstaterne ifølge mediet i forvejen har sendt til Ukraine siden starten af invasionen.
Forslaget skal ifølge Bloomberg hjælpe med at finansiere den ukrainske stats omkostninger og betale for presserende genopbygningsbehov.
Mediet skriver, at tirsdagens ventede præsentation kommer forud for en konference i London senere på ugen, hvor donorer skal diskutere Ukraines genopbygning.
Hjælpepakken udformes ifølge Bloomberg af bevillinger, lån og garantier. Udkastet til forslaget kan stadig nå at blive ændret.
Trods beløbets store størrelse er det stadig en del fra de 383 milliarder euro, som Verdensbanken mener, at den ukrainske genopbygning kommer til at koste.
Planen kommer på et tidspunkt, hvor EU-landene kæmper med yderligere låneomkostninger for at håndtere de massive udgifter, der har været i forbindelse med coronapandemien og energikrisen.
Alligevel ventes medlemsstaterne at skulle finansiere hjælpepakken i stedet for at skaffe pengene fra de finansielle markeder, skriver Bloomberg.
Det er uvist, om Danmark – hvis hjælpepakken bliver vedtaget – vil bidrage via Ukrainefonden, som ti folketingspartier mandag blev enige om at afsætte 21,9 milliarder kroner til over de næste fem år.
Uanset hvad bliver pengene ifølge Bloomberg ikke sendt kvit og frit. Til gengæld skal Ukraine forpligte sig til at forbedre sit retsstatsprincip og problemer med korruption.
Omfattende reformer er nemlig nødvendige, hvis Ukraine skal optages i Den Europæiske Union.
Ukraine fik sidste år tildelt status som kandidatland til EU. Det næste skridt i processen er, at EU indleder egentlige optagelsesforhandlinger.
/ritzau/
Andre læser også
