AVIZ

Mand fængslet for at begå og filme voldtægt ved karneval

Politi
Politi (Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det skriver Nordjyske.

Ifølge mediet drejer sigtelsen sig om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Det skulle have fundet sted i Kildeparken under karnevalet lørdag aften.

Kvinden var angiveligt beruset og ikke i stand til at modsætte sig voldtægten.

Derudover har manden videofilmet overgrebet på kvinden. Han skulle også have filmet to andre personer, mens de havde samleje i forbindelse med karnevalet. I begge tilfælde er der tale om blufærdighedskrænkelse, skriver Nordjyske.

Den 41-årige mand blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Han nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen, oplyser anklager Majbrit Bak fra Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Karnevalet i Aalborg er blevet afholdt siden 1983. Lørdag løb en af de tre hovedbegivenheder – Stjerneparaden – af stablen i Aalborgs gader.

Ifølge foreningen bag karnevalet er det i dag Nordeuropas største karneval.

Sikkerheden ved årets karneval var blevet øget. Det skete i kølvandet på fire anmeldelser om voldtægt ved sidste års karneval.

Nordjyllands Politi efterforsker desuden en anden anmeldelse om voldtægt ved dette års karneval. Sagen har ikke forbindelse den 41-årige mand, skriver Nordjyske.

/ritzau/

Andre læser også