AVIZ

Mand død efter påkørsel af lastbil på rasteplads

Politi

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Tidligere på dagen var den første vognbane i vestgående retning lukket, mens undersøgelsen pågik. Politiet har afsluttet undersøgelsen, og motorvejen er genåbnet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.48. Det oplyste Lars Galasz, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, tidligere på dagen.

– Vi kan konstatere, at der er en, som har påkørt en lastbil med stor hastighed, sagde han.

Han beskrev, at en person sad fastklemt i en bil, og at der var redningsfolk på vej, som skulle få vedkommende ud af bilen.

Senere på eftermiddagen lød det fra Lars Galasz, at det er føreren af bilen, som er afgået ved døden.

Den afdøde er en mand på 65 år. Hans pårørende er underrettet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på X.

– Tilkaldt bilinspektør skal nu forsøge at klarlægge uheldsårsagen, skriver politiet videre.

/ritzau/

Andre læser også