AVIZ

Mand død efter alvorligt færdselsuheld på rasteplads

Politi

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

– Vi lukker første vognbane i vestgående retning, mens undersøgelsen pågår. Tidshorisont ukendt, skriver politiet søndag eftermiddag.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.48. Det oplyste Lars Galasz, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, tidligere på dagen.

– Vi kan konstatere, at der er en, som har påkørt en lastbil med stor hastighed, sagde han.

Han beskrev, at en person sad fastklemt i en bil, og at der var redningsfolk på vej, som skulle få vedkommende ud af bilen.

Senere på eftermiddagen lyder det fra Lars Galasz, at det er føreren af bilen, som er afgået ved døden.

Den afdøde er en mand. Hans pårørende er endnu ikke underrettet.

– Vores bilinspektør er lige ankommet, og så skal vi gøre os nogle overvejelser om, hvordan vi skal gribe det an.

Ifølge Lars Galasz vil bilinspektøren også lave nogle undersøgelser på stedet, hvor blandt andet bilens hastighed skal undersøges.

/ritzau/

Andre læser også