Det siger den magtfulde formand for Polens regerende parti Jaroslaw Kaczynski.
Den foreløbige aftale blev indgået tidligere på måneden mellem EU’s medlemslande. Den vil pålægge lande, som nægter at tage imod flygtninge, at indbetale 20.000 euro per person til en EU-fond. Det svarer til 150.000 kroner.
– Vi vil ikke gå med til det, og det vil den polske nation heller ikke, og dette må blive et spørgsmål ved en folkeafstemning, og vi vil organisere en sådan folkeafstemning, siger Jaroslaw Kaczynski i parlamentet.
Polen stemte sammen med Ungarn imod forslaget, da det blev præsenteret på et ministermøde i EU i sidste uge.
– Det polske folk må give deres mening til kende om dette emne, lyder det fra den nationalkonservative Jaroslaw Kaczynski, der regnes som Polens egentlige leder.
Også premierminister Mateusz Morawiecki fordømmer i det polske parlament EU-aftalen.
– Det er ikke en migrantpagt, det er et diktat, som har til formål ændre Europa kulturelt, siger han.
/ritzau/AFP
Andre læser også