AVIZ

Løkke: Danmark holder sig til i arbejde for at frigive gidsler

Lars Løkke Rasmussen

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Men Danmark søger at påvirke at få den danske statsborger løsladt.

– Det, Danmark kan gøre, er, at vi kan holde os til i forhold til de lande, der spiller en hovedrolle i forhold til at få gidslerne fri, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det gælder dermed blandt andre Israel, da personen er dansk-israeler.

Også Qatar spiller en “relativ konstruktiv rolle” i det diplomatiske arbejde, der pågår, lyder det videre fra Lars Løkke Rasmussen.

Fordi Danmark ikke er i kontakt med det formodede gidsel, kan udenrigsministeren ikke svare på, hvordan han har det.

Men Udenrigsministeriet er i dialog med personens familie.

Ifølge oplysninger fra danske medier er der tale om en mand i slutningen af 60’erne, som har boet de seneste ti år i Israel.

Han er angiveligt bosat i en kibbutz i området tæt på Gaza.

Lars Løkke Rasmussen slår fast, at ingen lande har et fuldt overblik over gidsler i Gazastriben.

– Jeg tror, at en af udfordringerne er, at nogle er Hamas’ varetægt, nogle er i Islamisk Jihads varetægt, og nogen er rimeligvis i varetægt af nogle helt autonome grupper.

– Det er en del af kompleksiteten i den her sag, siger han.

Israel oplyste tidligere torsdag, at der er 224 gidsler i Gaza, men at tallet kan ændre sig.

Ifølge tal fra den israelske regering har omkring halvdelen af gidslerne udenlandske pas. Det skriver AFP.

Hamas har torsdag anslået, at “næsten 50 personer”, som den militante gruppe har taget til fange, er blevet dræbt i israelske angreb i Gaza, skriver Reuters. Oplysningen er ikke uafhængigt bekræftet.

Det står ikke klart, om de cirka 50, som nu meldes dræbt, er en del af de 224 gidsler.

/ritzau/

Andre læser også