AVIZ

Løhde peger også på Troels Lund: Godt med en frisk start

Pressemøde om regeringens arbejde med psykiatrien i 2024

Denne gang er det indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

– Søren Gade og jeg har åbenlyst samme smag i forhold til favoritpar, siger Sophie Løhde i programmet “Go’ aften Live” på TV 2, hvor hun er i studiet med Folketingets formand, Søren Gade (V).

– Jeg er helt enig i, at Troels Lund Poulsen som formand og Stephanie Lose som næstformand vil udgøre et stærkt makkerpar til at påtage sig lederskabet for Venstre.

Sophie Løhde, der har haft en fremtrædende rolle i Venstre under Jakob Ellemann-Jensens formandskab, afviser, at hun selv har “ambitioner i den retning”.

Troels Lund Poulsen har endnu ikke selv meldt sig som formandskandidat.

Men blot få timer efter Jakob Ellemann-Jensen mandag formiddag trådte tilbage som Venstre-formand, vicestatsminister, økonomiminister og folketingsmedlem, havde en række Venstre-profiler peget på Troels Lund Poulsen som ny formand.

Første ord kom fra Søren Gade, inden tidligere statsminister og formand Anders Fogh Rasmussen, tidligere mangeårig minister Claus Hjort Frederiksen og gruppeformand Lars Christian Lilleholt fulgte trop.

Sophie Løhde kalder det “rigtigt, at vi nu skal videre”.

– Efterhånden var det også nærmest kommet dertil, at uanset, hvad Jakob Elleman gjorde eller sagde, så var det forkert – uanset hvad.

– Nu tror jeg, at vi får en mulighed for at starte lidt på en frisk. Det er godt for Venstre, siger hun i “Go’ aften Live” på TV 2.

Venstres næste formand vælges på partiets landsmøde 18.-19. november. Indtil da varetager næstformand Stephanie Lose den organisatoriske ledelse, mens Troels Lund Poulsen styrer den politiske linje.

/ritzau/

Andre læser også