AVIZ

Lavine landede en hårsbredde fra schweizisk landsby

SWITZERLAND-LANDSLIDE-MOUNTAINS
SWITZERLAND-LANDSLIDE-MOUNTAINS (Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix)

Det oplyser lokale myndigheder i Brienz i det østlige Schweiz.

Landsbyens 84 beboere blev evakueret 12. maj, da geologer fastslog, at Insel, en ustabil bjergtop over landsbyen, inden for kort tid kunne styrte ned med op mod to millioner kubikmeter klippestykker.

Da bjergtoppen endelig styrtede ned sent aften og lidt efter midnat blev den tomme landsby ikke ramt, men flere steder var der faldet klipper “en hårsbredde” fra huse, hedder det i en rapport fra de lokale myndigheder.

– Efter de foreløbige oplysninger kollapsede en stor del af Insel hurtigt. Der er ingen tegn på ødelæggelser i landsbyen. En stor masse af klippestykker stoppede, lige før de ramte landsbyen, hedder det.

En meterhøj mur af mudder og sten stoppede tæt ved landsbyens skole. Myndighederne har endnu ikke inspiceret hele området.

Landsbyens indbyggere har været indlogeret midlertidigt i området, efter at de blev evakueret for godt en måned siden.

/ritzau/AFP

Andre læser også