AVIZ

Landsretten stadfæster: 16 års fængsel for forgiftninger på plejehjem

Provokunstner i ankesag om hærværk mod Asger Jorn-værk

Dermed stadfæster Vestre Landsret dommen fra Retten i Randers 22. februar.

Susanne Hein Kristensen blev tidligere torsdag fundet skyldig i at stå bag forgiftninger af to mandlige og to kvindelige beboere på plejehjemmet.

Landsretten var enig med byretten i, at kvinden på aftenvagter i februar og marts 2022 gav præparaterne Baclofen, Mirtazapin og Diazepam til beboerne, som ikke fik medicinen ordineret.

Det førte til, at beboerne blev indlagt og genindlagt flere gange med akutte forgiftningssymptomer.

En af beboerne, en 81-årig kvinde, døde få dage efter den første indlæggelse, mens de tre andre kom sig.

Den 61-årige sosu-hjælper kigger ned i bordet foran hende, da dommen afsiges.

Da hun kort efter forlader retssal A, høres en højlydt hulken fra det rum, hun føres ind i.

Da skyldkendelsen tidligere på dagen blev læst op, brød hun også sammen og ført ud af lokalet.

Landsretten er enig med byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet.

Susanne Hein Kristensen blev fundet skyldig i fire tilfælde af grov vold, heraf ét med døden til følge, samt fire tilfælde af drabsforsøg.

Derudover blev hun også fundet skyldig i tyveri af medicin fra plejecenteret og i at have misbrugt sin stilling.

Den plejehjemsansatte har under sagen gentagne gange hævdet, at hun aldrig har givet beboerne medicin, de ikke skulle have.

Også på sidste retsdag tog hun ordet, inden dommere og nævninger skulle udmåle straffen.

– Jeg har arbejdet i 43 år. Jeg har aldrig nogensinde gjort nogen fortræd.

– Jeg har aldrig haft de piller i mine hænder. Det var bare det, jeg ville sige, lød det.

Senioranklager Anette Wolf Pedersen forsøgte under ankesagen at få skærpet dommen til sosu-hjælperen.

Hun krævede den tiltalte fængslet på livstid og forsøgte at føre bevis for, at den tiltalte havde indset konsekvensen af medicingivningen.

Et nyt vidne var indkaldt for at kaste lys over sosu-hjælperens medicinkundskaber. Hun deltog i 2011 i et avanceret medicinkursus, der ellers var forbeholdt sosu-assistenter.

Men landsretten fandt det ligesom byretten ikke bevist, at sosu-hjælperen kendte risikoen, da hun gav medicinen, som sendte de fire beboere på sygehuset første gang.

/ritzau/

Andre læser også