AVIZ

Landsret stadfæster kvindes straf for samleje med mindreårig

Landsret holder retsmøde om Tvindsagen
Landsret holder retsmøde om Tvindsagen (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Anklager Susanne Holst gik efter ubetinget fængsel på et år og ni måneder i byretten og ankede derfor dommen til landsretten med påstand om en skærpelse af straffen.

Men landsretten er enig i byrettens afgørelse.

Syv måneder af den ti måneder lange straf er betinget, og de resterende tre måneder har kvinden afsonet under sin varetægtsfængsling.

Det var i november sidste år, at kvinden ad flere omgange på Djursland havde samleje med en dreng på 14 år. Det skete i et privat hjem.

Under hele sagen har kvinden nægtet sig skyldig, og hun ankede også selv dommen til landsretten.

Hun var også tiltalt for at have krænket to andre drenges blufærdighed.

Der var uønskede berøringer på en 14-årig og en 15-årig, påstod anklagemyndigheden, men både byret og landsret har frifundet hende for disse forhold.

Episoderne på Djursland med den 14-årige dreng er blevet vurderet efter en ændring af straffeloven i marts sidste år.

Den indebærer, at der er tale om voldtægt, når en person på 22 år eller ældre har samleje eller andet seksuelt samkvem med et barn under 15 år. Også når det er sket frivilligt.

/ritzau/

Andre læser også