AVIZ

Kritiseret Scavenius henter opbakning hos sin nordjyske kreds

FV22: Møde i salen med valg af formand og nyvalgtes underskrifter

Nordjysk næstforperson Julius Schubring svarer ja til, at kredsen bakker Scavenius op, og han er glad for samarbejdet med hende.

– Vores regionale samarbejde har været meget positivt, siger han.

DR har beskrevet, at de andre fem folketingsmedlemmer i Alternativets gruppe har forsøgt at få Scavenius smidt ud af partiet efter samarbejdsvanskeligheder.

Partiets hovedbestyrelse fik ifølge DR i august en indstilling fra den øvrige folketingsgruppe om at ekskludere Scavenius. Hovedbestyrelsen har ikke fulgt den, men igangsat et mæglingsforløb.

Efter historien fra DR – den kom onsdag morgen – udskød Alternativet kort tid efter et planlagt pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Partiet ville ikke bekræfte, om der var en sammenhæng med DR’s historie.

Lørdag ved middagstid skal Theresa Scavenius efter planen deltage i et medlemsmøde i Skørping i Nordjylland. Hun har kun givet en kort kommentar om sagen til DR.

Her siger hun, at der lige nu kører en intern proces i hovedbestyrelsen, og at hun ellers ingen kommentarer har om sagen, før den er afsluttet.

Foruden Scavenius udgøres Alternativets folketingsgruppe i øjeblikket af politisk leder Franciska Rosenkilde samt Helene Liliendahl Brydensholt, Sascha Faxe, Christina Olumeko og Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen.

Sidstnævnte er suppleant for Torsten Gejl, som er sygemeldt med stress.

/ritzau/

Andre læser også