AVIZ

Krav om livstid: 54-årig blev røvet og dræbt med talrige stik

Retten i Viborg
Retten i Viborg (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi onsdag i en pressemeddelelse.

De tiltalte er to mænd på 33 og 43 år. Den ældste risikerer lovens strengeste straf, da anklagemyndigheden går efter en livstidsdom. Den 33-årige kræves i stedet anbragt på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Tiltalen går på, at de i tidsrummet mellem søndag eftermiddag 9. januar 2022 og frem til middagstid dagen dræbte den 54-årige mand.

Anklageskriftet beskriver, hvordan de to mænd talrige gange stak og snittede manden i blandt andet hovedet, halsen og i brystet, så han afgik ved døden.

I samme forbindelse skal de også have udsat manden for røveri af særlig farlig karakter.

Desuden er den 33-årige mand tiltalt for besiddelse af 76,9 gram hash, mens den 43-årige er tiltalt for tyveri af håndkøbsvarer fra et apotek.

Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, hvordan mændene forholder sig til anklagen.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere