AVIZ

Kongehusets gæste- og repræsentationspalæ åbnes for rundvisninger

Riddersalen i Christian VII's Palæ regnes blandt de fineste rokokorum i Europa.
Riddersalen i Christian VII's Palæ regnes blandt de fineste rokokorum i Europa.

Pressemeddelelse

29.3.2023 15:19:07 CEST | Kongernes Samling

Fra april til oktober 2023 kan interesserede komme ind i hjertet af Amalienborgs fornemme gemakker og opleve Christian VII’s Palæ, der fungerer som Kongehusets repræsentations- og gæstepalæ, og som der normalt ikke er adgang til. Det sker i anledning af, at København i år er valgt til World Architecture Capital af UNESCO og den internationale arkitektforening UIA.

”Vi er rigtig glade for, at Kongehuset har givet os mulighed for at lave offentlige rundvisninger i Christian VII’s Palæ,” siger museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup. ”Det vil give offentligheden et enestående indblik i et sted, som har været centrum i danmarkshistorien gennem flere hundrede år. Vi tilbyder disse omvisninger som en del af den store internationale begivenhed, som Københavns status som arkitekturhovedstad 2023 er”.

H.K.H. Kronprinsen er protektor for arkitekturåret 2023, der markeres med en række arrangementer i løbet af hele året – bl.a. de offentlige rundvisninger i Christian VII’s Palæ. Palæet er for mange synonymt med den store nytårskur hvert år 1. januar, og det bliver da også muligt at se de steder i Palæet som fx den imponerende Riddersal, hvor den traditionsrige begivenhed finder sted. Salen, som strækker sig næsten otte meter op gennem to etager, regnes for et af Europas smukkeste rokokointeriører. Rummets vægge er udsmykket med svagt lysegrønne paneler med udskårne, forgyldte rokokoornamenter, som sammen med de høje spejle og store lysekroner får rummet til stråle, når det anvendes til festlige lejligheder og begivenheder.

Christian VII’s Palæ , der er det fineste og rigest udsmykkede af de fire Amalienborgpalæer, blev opført i 1750’erne af A.G. Moltke, der var Frederik 5.s overhofmarskal og nære ven. Her kunne Moltke holde forrygende fester og imponere sine gæster. I 1794 blev pragtbygningen overtaget af Christian 7., og siden 1885 har det primært fungeret som repræsentationspalæ for Kongehuset, bl.a. med det formål at vise Danmark frem fra sin bedste side.

Gennem 250 år har rigets og udlandets fornemmeste personer derfor været gæster i Christian VII’s Palæ, og bygningen emmer af eksklusivitet. Rundvisningerne giver offentligheden mulighed for at gå i fodsporene på de kongelige gæster, opleve nogle af Danmarks smukkeste rum og høre om stedets omskiftelige historie.

Sideløbende med rundvisningerne i Christian VII’s Palæ arrangerer Kongernes Samling også rundvisninger i de kongelige arbejdsværelser og på beletagen på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ. Derudover er det også muligt at deltage i byvandringer i den omgivende bydel Frederiksstaden, der er et unikt byplanmæssigt og arkitektonisk anlæg fra midten af 1700-tallet.  

Rundvisningerne tilbydes 13.30 på udvalgte dage på dansk og engelsk fra 1. april til oktober 2023.

Se oversigten over alle rundvisninger på www.amalienborg.dk

FAKTA OM CHRISTIAN VII’S PALÆ

Arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) var manden bag Christian VII’s Palæ, der med kunst og kunsthåndværk i særklasse udgør et gesamtkunstværk af høj international karat. Palæet er visuelt sammensat af forskellige tidsperioders formsprog og virkemidler, men med rokokoens finurlige og lette kurver som de absolut fremherskende. Palæet blev opført i årene 1750-1754 og er det fineste og rigest udsmykkede af de fire Amalienborgpalæer.

Christian 7. overtog palæet i 1794, efter kongefamiliens residens Christiansborg nedbrændte, og efter hans død i 1808, anvendte Frederik 6. Palæet til sin hofstab. Herefter benyttede Udenrigsministeriet dele af det i årene 1852-1885, og fra 1885 er Palæet udelukkende blevet anvendt som gæste- og repræsentationspalæ.

Christian VII’s Palæ har dog i kortere perioder huset Kronprins Frederik (9.) og Kronprinsesse Ingrid samt H.M. Dronningen og Prins Henrik under istandsættelsen af deres respektive palæer. I 1971-1975 var desuden indrettet en lille børnehave og siden et klasseværelse for Kronprinsen og Prins Joachim.

FAKTA

Bydelen Frederiksstaden, hvor Amalienborg og Christian VII’s Palæ ligger, har navn efter Frederik 5., og byplanen blev udarbejdet af hofbygmester Nicolai Eigtved efter tysk og fransk forbillede. Bydelen er afgrænset af Esplanaden, havnen, Sankt Annæ Plads og Bredgade. I 1748-1749 besluttede Frederik 5. at bebygge haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads efter en samlet plan. Det skulle ske til gavn for handel og søfart og til pryd for byen og også for at markere den oldenborgske kongeslægts 300-års regeringsjubilæum i 1748.

Kongen ønskede at skabe en bydel, som kunne manifestere hans enevældige magt. Han forbeholdt sig parcellerne omkring den centrale plads, men skænkede dem i 1750 til adelige bygherrer, som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer, Amalienborg. Andre adelige viste samme byggelyst, som det ses i Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade ved Bredgade samt von Berckentins tilbagetrukne palæ for enden af Dronningens Tværgade. Desuden byggede købmænd og håndværksmestre gårde og huse til egen bolig eller udlejning.

Bydelen bevarede længe et åbent præg og kom primært til at fungere som beboelseskvarter for overklassen og det højere borgerskab. Den fornemme tendens blev forstærket, da Amalienborg overgik til kongelig residens i 1794 ved Christiansborgs brand. Efter år 1900 er Frederiksstadens bygninger, hvoraf mange i dag er fredet, i stigende grad blevet brugt til kontorer. Frederiksstaden er optaget i den danske Kulturkanon.

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere