Det bekræfter Præsident Volodymyr Zelenskyjs stabschef, Andrij Jermak, på Twitter søndag.
– Under konsultationerne har vi endnu en gang orienteret vores internationale partnere i detaljer om præsident Zelenskyjs fredsplan, skriver Jermak.
Ifølge stabschefen bestod deltagerne af nationale sikkerhedsrådgivere og politiske rådgivere fra blandt andet USA, Brasilien, Kina, Indien og Sydafrika.
Mediet Financial Times havde på baggrund af unavngivne kilder erfaret, at det var embedsmænd fra fremtrædende lande, der endnu ikke har fordømt Ruslands invasion, som ville deltage i mødet.
Det gjaldt blandt andet Indien og Sydafrika.
Flere kilder bekræftede også over for Berlingske, at der var blevet inviteret til det, avisen omtalte som et fredsmøde.
Financial Times erfarede desuden, at USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, ville komme til København.
Men lørdag skrev The New York Times, at han havde aflyst turen, så han kunne ledsage præsident Joe Biden til militærlejren Camp David og gennemførte i stedet det planlagte møde via en videoforbindelse.
/ritzau/
Andre læser også