AVIZ

Koalition vil hjælpe Ukraine med at modstå angreb til søs

Donorkonference for Ukraine afholdes på Christiansborg

Det oplyser Norges regering i en pressemeddelelse natten til mandag dansk tid.

– Vi er nødt til at hjælpe Ukraine i arbejdet med at åbne handelsruter og den frie færdsel i Sortehavet, siger Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram.

– Vi har et mål om at styrke Ukraines forsvar til søs og forbedre Ukraines evne til at operere langs sin egen kyst.

Ifølge forsvarsministeren har Norge allerede oplært ukrainske soldater i operationer med mindre både.

Det vil man kunne bygge videre på, når koalitionens planer bliver konkretiseret.

Samarbejdet, der også involverer en række andre på dette tidspunkt ukendte lande, skal efter planen løbe frem til 2035.

Sortehavet har været et brændpunkt under krigen, der begyndte med Ruslands invasion i februar 2022.

Ukraine har kæmpet for at kunne eksportere store mængder af dets landbrugsprodukter, efter at Rusland blokerede dets havne i Sortehavet.

I øjeblikket udveksler Ukraine og Rusland jævnligt angreb i Sortehavet, som eksempelvis den russiskannekterede halvø Krim ligger ud til.

Bjørn Arild Gram fortæller yderligere til det norske medie NRK, at selv om Ukraine også har brug for hjælp lige nu, så har man også et langsigtet perspektiv.

– Der er akutte behov nu og her, men vi er nødt til at tænke på, hvordan de fremover kan forsvare sig selv og udvikle forsvaret i stil med vestlige standarder, lyder det.

Bjørn Arild Gram vil sammen med den britiske forsvarsminister, Grant Shapps, officielt præsentere samarbejdet mandag.

/ritzau/NTB

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere