AVIZ

Klopp går over i historien med ny Liverpool-sejr

Europa League - Group E - LASK Linz v Liverpool

Sejren var tyskerens nummer 50 i europæiske turneringer, mens han har stået i spidsen for Liverpool.

Selv er han dog tilsyneladende ikke i ekstase over rekorden.

– Lad mig side det sådan: hvis jeg stadig har 50 efter gruppespillet, så vil alle hade det, selv om jeg har de fleste europæiske sejre som Liverpool-manager, siger han efter kampen.

Med sejren overgik han endegyldigt den tidligere Liverpool-manager Rafa Benitez, der vandt 49 opgør i europæiske turneringer mellem 2004 og 2010.

Som Klopp førte han også klubben til den ultimative sejr i Champions League.

Resultatet 3-1 betyder, at Liverpool indtager førstepladsen i gruppen, der også indeholder Union Saint-Gilloise og Toulouse.

Deres opgør, der også blev spillet torsdag, endte 1-1.

– Det er rart. Vi har spillet mange kampe i Europa, men det er godt, at vi har vundet så mange og ofte kvalificeret os til finaler, siger Klopp.

– Det er fantastisk, men det skyldes sandsynligvis også, at turneringen nu har så mange flere kampe end før.

Bob Paisley, der tre gange sikrede Liverpool titlen i Champions League-forgængeren Den Europæiske Mesterholdsturnering, vandt i alt 39 opgør ud af 61 mulige.

Hans forgænger Bill Shankly vandt 34 ud af 65, heriblandt Uefa Cup-finalen i 1973, hvilket blev klubbens allerførste titel i Europa.

Klopp har stået i spidsen for Liverpool i 82 europæiske kampe, hvorfor han har en bedre sejrsprocent end Benitez, der stod i spidsen for 85 kampe.

Darwin Nunez, Luis Diaz og Mohamed Salah scorede Liverpools tre mål over Lask, mens Florian Flecker scorede for hjemmeholdet.

/ritzau/AFP

Andre læser også