– Der ligger 20 eller 30 hektar jord bag mig, som disse trækfugle let spiser i løbet af en dag, siger landmanden Kari Pekonen til AFP i Karelen i det østlige Finland. Han siger, at det er en følge af klimaforandringerne.
Mange landmænd i denne region har opgivet troen på, at der er nogen retfærdighed til i samfundet, siger Pekonen, efter at han har set mange lokale landmænd få ødelagt deres landbrug i en konflikt med en natur under forandring.
For 20 år siden var der ikke mange bramgæs, der landede i Finland for at finde føde, når de flyver mod nord for at yngle fra deres overvintringssteder i Holland, Tyskland og andre sydligere lande europæiske lande.
Men i dag lander hundredtusinder i Finland for at finde føde, hvilket har skabt store problemer for mange landmænd, selv om staten i princippet skal betle dem kompensation, da bramgæs er en beskyttet art.
Pekonen, som har 250 hektar med græsmarker, der er beregnet til hans køer, siger, at gæs i dag tager 85 procent, hvorved han mister omkring to tredjedele af sin indkomst.
Han peger ned på græsset, som normalt skulle omslutte hans skinneben, men hvor der nu kun er stubbe.
– Det er en uholdbar situation for hele denne region, siger han.
Pekonen er tredje generation i en landbrugsfamilie, som har køer. Han havde for to år siden over 300 køer, men han har i år under 100.
Han siger, at han i år vil træffe beslutning om, hvad han skal gøre fremover.
I bestræbelser på at redde deres afgrøder uden at skade gæssene har landmænd i regionen blandt andet opstillet soldrevne laserkanoner, som skræmmer gæssene væk. De har indsat droner som lignede rovfugle, og de har opstillet store højttalere med skræmmelyde, som skulle overdøve gæssenes egne panikskrig.
Men resultaterne har været blandede, da gæssene hurtigt lærer at ignorere trusler.
Som mange andre trækfugle er bramgæs særligt sårbare over for klimaforandringer.
Hvert forår flyver de fra overvintringsområderne i det kontinentale Europa for at yngel i tundraen på de arktiske øer Novaja Zemlja i Ishavet i det nordlige Rusland, på Svalbard i Norge og i områder i Belarus.
De kolde forår i Europa gav tidligere gæssene tid til at forbered sig på turen mod syd, men varmere temperaturer skubber nu flokkene mod nord.
– De stop, som bramgæssene gør på deres træk, er radikalt ændret, siger
forskeren Teemu Lehtiniemi fra miljøgruppen Birdlife.
Han henviser til klimaforandringer og tilbageskridt for russiske landbrug på den russiske side af Karelen.
/ritzau/AFP
Andre læser også
