– Du er den første amerikanske ven, som jeg har mødt i Beijing i år, sagde Xi til den amerikanske milliardær og filantrop.
Det skriver den store statslige avis Folkets Dagblad.
– Vi har altid knyttet vores forhåbninger til det amerikanske folk og håber på et fortsat venskab mellem vore landes befolkninger, sagde Xi og tilføjede:
– Jeg er virkelig glad for at se dig. Vi har ikke set hinanden i tre år.
Ifølge de statslige medier understregede præsidenten, at “du er en person, som har gjort mange gode ting i dit engagement i Kinas udviklingsarbejde, og du er vores gamle ven”.
Under sine drøftelser med Xi redegjorde Gates for sit syn på den aktuelle situation og det fremtidige samarbejde med Kina, rapporterer statslige medier.
– Kina har opnået store resultater og vakt global opsigt med dets bekæmpelse af fattigdom og ved dets håndtering af covid-19 pandemien. Det har været et godt eksempel for verden, blev Gates citeret for at sige i Folkets Dagblad.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, rejser til Kina i weekenden. Det sker på et tidspunkt, hvor der er stærke spændinger mellem Washington og Beijing.
Præsident Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver nedtonede fredag forventningerne til et diplomatisk gennembrud under Blinkens besøg i Beijing.
Den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, sagde, at USA har langt større forventninger til møder med Indiens premierminister, Narendra Modi, som Blinken skal besøge i næste uge.
– Blinkens besøg i Kina er betydningsfuldt, da det har til formål at forhindre en stadig oprustning mellem verdens to største militærmagter. Men det er næppe den mest betydningsfulde hændelse for USA’s udenrigspolitik i næste uge, sagde Jake Sullivan, som i forholdet til Indien venter et “forandringsgennembrud”.
/ritzau/Reuters
Andre læser også