AVIZ

Kenyaner smadrer verdensrekord i Chicago Marathon

TOPSHOT-ATHLETICS-GBR-MARATHON

Ved Chicago Marathon løb kenyaneren Kelvin Kiptum de 42,195 kilometer i tiden 2 timer og 35 sekunder. Det er første gang, nogen har løbet den berømte distance hurtigere end 2 timer og 1 minut.

Den hidtidige rekord var godt et år gammel og blev sat af en anden kenyaner, Eliud Kipchoge, ved Berlin Marathon i september 2022. Den lød på 2 timer, 1 minut og 9 sekunder.

Kelvin Kiptum har løbet tre maratonløb i karrieren og vundet dem alle. Han kom også først over målstregen i Valencia sidste år og vandt siden London Marathon i april.

/ritzau/

Andre læser også