AVIZ

Kardinal og rådgiver for paven får hård dom for lyssky ejendomshandel

FILES-VATICAN-TRIAL-JUSTICE-PROPERTY-BRITAIN

Den 75-årige kardinal Angelo Becciu har under hele retssagen benægtet, at han skal have begået underslæb, hvidvaskning af penge og misbrugt sit embede.

I det katolske hierarki hører en kardinal til lige under paven.

Becciu er tidligere rådgiver for pave Frans. Han har selv tidligere været anset som en mulig kandidat til posten som pave.

Becciu er den højest placerede person i den katolske kirke, der er blevet dømt af Vatikanets straffedomstol.

Han har siddet på anklagebænken sammen med ni andre personer. De tæller finansfolk, advokater og tidligere ansatte i Vatikanet. De blev alle dømt lørdag med undtagelse af én person, der blev frikendt.

Sagen har handlet om en lyssky ejendomshandel i London. Den blev foretaget af Vatikanets afdeling for administration og diplomati.

Beccius forsvarer siger, at dommen helt bestemt vil blive anket.

Den omtalte ejendomshandel i London drejer sig om om et køb af en luksusejendom til 350 millioner euro (godt 2,6 milliarder kroner). Det var en del af en investering, som endte med at koste Vatikanet flere hundrede millioner euro ifølge nyhedsbureauet dpa.

Retssagen blev indledt i 2021. Den har bragt fokus på de de dunkle og beskidte forretninger, som Vatikanet tager del i.

Det er en kultur, som pave Frans har forsøgt at gøre op med, siden han blev den katolske kirkes øverste leder i 2013.

En af af de anklager, som Becciu er dømt for, er at kanalisere penge til selskaber og velgørende organisationer, som var kontrolleret af hans bror, på deres fælles fødeø Sardinien.

/ritzau/AFP

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere