AVIZ

Jordskred ryster øjenvidne i Brasilien: Det var som en lavine

Brazil Rains
Brazil Rains (Andre Penner/Ritzau Scanpix)

Dermed har i alt 40 personer mistet livet.

Det forventes, at dødstallet vil stige yderligere. Flere personer er meldt savnet.

Landets præsident Luiz Inacio Lula da Silva har besøgt det berørte område. Her har han blandt andet sagt, at boliger i fremtiden ikke bør bygges i områder, hvor der er risiko for jordskred og alvorlige oversvømmelser.

Lula fløj over São Sebastiao, som er et af de hårdt ramte områder. 39 af dødsfaldene er rapporteret fra netop denne by.

Her lovede Lula at hjælpe med genopbygningen af byen, som har omkring 91.000 indbyggere. Præsidenten lagde også vægt på, at regeringen skal arbejde for at genopbygge vejnettet i området.

– Nogle gange overrasker naturen os, men nogle gange frister vi også naturen, sagde Lula med henvisning til bygninger, der er særlig sårbare overfor ekstremt vejr.

– Jeg udtrykker min medfølelse med indbyggerne i São Sebastiao og håber, at dette aldrig vil ske igen, sagde præsidenten.

Ekstreme vejrfænomener som eksempelvis skybrud bliver ifølge forskere mere hyppige i fremtiden på grund af klimaforandringer, og her er Brasilien et af de mere udsatte lande, skriver nyhedsbureauet AFP.

De enorme vandmasser er faldet fra himlen under den brasilianske karnevalssæson, hvor tusinder flokkes til østkystens strande.

Mere end 2000 mennesker er blevet tvunget til at forlade deres hjem, efter at der er faldet mere end 600 millimeter regn.

– Det har regnet siden fredag. Jordskreddet ramte en af væggene på vores bygning, min mors og min brors biler er ødelagt, siger Ligia Carla Samia, der blev reddet ud af en helikopter til Reuters.

– Det var som en lavine. Tak, Gud for at vi overlevede.

/ritzau/

Andre læser også