Det fremgår af et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der skal godkende bevillingen.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) siger til Altinget, at det handler om “ekstra og særlig sikkerhed”.
– Terrorangrebet og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas har kun øget behovet for ekstra sikkerhed. Museet er særligt bekymret for sikkerheden grundet konflikten, siger Jakob Engel-Schmidt til Altinget.
– Det er bekymringer, man skal tage utroligt alvorligt. Derfor har jeg også handlet hurtigt.
I forvejen modtager Dansk Jødisk Museum et forhøjet tilskud fra 2023 til 2027 på to millioner kroner årligt til sikkerhedsforanstaltninger.
Det beløb står nu til at få tilført en million kroner i 2023 og 2024.
– For at kunne opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau, der skal til for at Dansk Jødisk Museum kan holde åbent i samme omfang som i dag i 2023 og 2024, er der behov for et yderligere tilskud til formålet, står der i aktstykket.
Dansk Jødisk Museum blev indviet i 2004, hvor blandt andre dronning Margrethe var til stede.
I 2011 blev museet statsanerkendt, hvilket betyder, at det har et særligt ansvarsområde, som kan være inden for kunst-, kultur- eller naturhistorie.
/ritzau/
Andre læser også