AVIZ

Japansk politi anholder tre personer efter sushi-terrorisme

JAPAN-FOOD-SUSHI-INTERNET
JAPAN-FOOD-SUSHI-INTERNET (Philip Fong/Ritzau Scanpix)

Det skriver BBC.

Fænomenet har sendt chokbølger gennem landet, efter at en video, hvor en teenager gnubber sit spyt på maden i de skåle, der bærer sushi i de populære running sushirestauranter, er gået viralt.

Running sushi er et restaurantkoncept, hvor lange transportbånd fragter mad til gæster på kryds og tværs af det enkelte spisested.

Hændelserne har blandt andet fået den Tokyo-baserede kæde Choshimaru til at slukke for transportbåndene i samtlige af sine 63 restauranter.

Den ene af de anholdte er en 21-årig mand, som er anklaget for at slikke på en sojaflaske til fælles brug i en restaurant tilhørende kæden Kura Sushi 3. februar.

De to andre anholdte er henholdsvis 19 og 15 år, og alle har indrømmet hændelserne.

Der er kommet flere videoer frem af restaurantgæster, som slikker på fælles sovseflasker og sprøjter håndsprit på skåle tiltænkt andre gæster end dem selv.

Nogle af videoerne er flere år gamle.

Sushiro, en anden running sushi-kæde, har ændret sin måde at servere mad på.

Det sker ifølge The Guardian efter et markant fald i antallet af gæster på kædens restauranter.

Den børsnoterede kædes aktie er desuden faldet betydeligt siden spredningen af videoerne.

Kæden Kura Sushi beholder derimod sine transportbånd. Kura Sushi vil dog fremover installere kameraer udstyret med kunstig intelligens på sine restauranter for at afskrække folk fra lignende hændelser.

– Vi har hørt fra mange kunder, at de ikke længere stoler på running sushirestauranter, har kommunikationschef i Kura Sushi, Hiroyuki Okamoto, sagt ifølge avisen Mainichi Shimbun.

Politiet undersøger ifølge The Guardian flere af sagerne.

/ritzau/

Andre læser også

Find de smukkeste smykker

    Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
    Læs mere