AVIZ

Israel løslader 24 kvinder og 15 drenge fra israelske fængsler

A view shows the Israeli military prison, Ofer, near Ramallah, in the Israeli-occupied West Bank

Det oplyser den palæstinensiske embedsmand Qadura Fares ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen er endnu ikke bekræftet af andre kilder.

Til gengæld for løsladelsen af de palæstinensiske indsatte bliver 13 gidsler frigivet af Hamas i Gaza.

Både løsladelsen af palæstinensiske fanger og frigivelsen af gidslerne i Gaza ventes at ske omkring klokken 16 lokal tid. Det er klokken 15 dansk tid.

De 39 palæstinensiske fanger kommer alle fra Vestbredden eller Jerusalem. De vil blive overdraget til hjælpeorganisationen Røde Kors ved det israelske militærfængsel Ofer omkring klokken 16 lokal tid.

Ofer-fængslet ligger på Vestbredden syd for Ramallah, hvor det palæstinensiske selvstyre har sit hovedsæde.

– Efter at Røde Kors har modtaget fangerne, skal de, der er fra Jerusalem, transporteres til Jerusalem, mens de, der er fra Vestbredden, bliver samlet i Beitunia, hvor deres familier venter på dem, siger Qadura Fares.

Beitunia er en forstad til Ramallah.

Fangeudvekslingen finder sted, efter at en fire dage lang våbenhvile er begyndt i Gaza og Israel fredag morgen.

Våbenhvilen begyndte klokken 07 dansk tid.

En israelsk embedsmand har tidligere oplyst til CNN, at i alt 39 palæstinensiske fanger ville blive løsladt fra israelske fængsler fredag.

Efter planen skal i alt 150 palæstinensiske fanger løslades i løbet af de fire dage, hvor der er våbenhvile.

Til gengæld skal Hamas løslade 50 gidsler. Gidslerne blev taget i forbindelse med Hamas’ angreb på Israel 7. oktober. Der er både israelere og andre nationaliteter blandt dem.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere