AVIZ

Israel: Hamas har mistet kontrol over det nordlige Gaza

Israeli-Palestinian conflict - Bureij

Det siger en talsperson for det israelske militær, Daniel Hagari, onsdag under en tv-transmitteret orientering.

– Hamas har mistet kontrol og fortsætter med at miste kontrollen mod nord.

Desuden fremhæver han, at Israel har tilladt humanitære pauser på specifikke tidspunkter, så borgere i Gazastriben har kunnet flygte mod syd.

– Vi fortsætter med at uddybe vores angreb i Gaza By, og vi kommer på tværs af tunnelgange, der ligger op ad civile steder, siger han.

Omkring 50.000 palæstinensere har i løbet af dagen forladt det nordlige Gaza, siger Hagari.

– De er i bevægelse, fordi de forstår, at Hamas har mistet kontrollen i nord.

Han forklarer ifølge mediet Times of Israel, at en våbenhvile ikke er på bordet lige nu. Men muligvis en “humanitær pause”, som USA den seneste uge har agiteret for.

USA afviser lige som Israel en våbenhvile, fordi det efter deres opfattelse vil give Hamas’ militsfolk tid til at omgruppere sig og forberede sig på nye kampe.

USA forestiller sig, at humanitære pauser kan gøre det muligt at få forsyninger af mad, vand, medicin og brændstof ind til de 2,3 millioner indbyggere i Gaza.

Krigen brød ud 7. oktober, da Hamas angreb Israel med hundredvis af raketter og sendte militsfolk ind i Israel. Her blev 1400 dræbt. Et stort antal israelere og udlændinge blev taget som gidsler.

Haggari siger, at den seneste opgørelse viser, at der er 239 gidsler tilbage i Gaza mod tidligere antaget 240.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere