AVIZ

Israel angriber Hamas’ øverste leders hus i Gazastriben

Israel Palestinians Hamas Endgame

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Israels militær blev huset “brugt som terrorinfrastruktur og ofte som mødested for Hamas’ højtstående ledere for at planlægge angreb mod israelske civile og IDF (De Israelske Forsvarsstyrker, red.)”.

Ifølge den britiske avis The Guardian oplyser IDF, at dets soldater fandt et våbenlager. Avisen understreger, at den ikke selv har været i stand til at bekræfte påstandene.

Der foreligger umiddelbart ingen informationer om, hvorvidt nogen skulle have mistet livet i angrebet.

Ifølge det britiske medie BBC har Hamas-lederen været en del af bevægelsen stort set siden dens fødsel i 1980’erne, inden han i 1997 blev udnævnt til stabschef for bevægelsens religiøse leder.

I 2006 blev han udnævnt som Det Palæstinensiske Selvstyres premierminister, efter at Hamas blev det største parti i selvstyrets parlamentsvalg.

Selvstyrepræsident Mahmoud Abbas stak ham dog en fyreseddel, efter at Haniyeh og Hamas smed Abbas’ parti, Fatah, på porten i Gazastriben og begyndte at kontrollere den palæstinensiske enklave.

I 2017 blev han valgt som chef for den politiske del af Hamas. Han betragtes i dag som den øverste leder for Hamas-bevægelsen.

I 2018 satte det amerikanske udenrigsministerium Ismail Haniyeh på dets terrorliste. Han bor ligesom mange andre ledere af Hamas-bevægelsen i ørkenstaten Qatar, der ligger godt 1700 kilometer sydøst for Gazastriben.

Hamas angreb Israel 7. oktober, hvor 1200 mennesker ifølge Israel mistede livet. Siden har Israel tæppebombet Gazastriben for at komme den islamistiske gruppe til livs.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er styret af Hamas’ politiske gren, har flere end 11.000 mennesker mistet livet i de israelske bombardementer.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere